Bella er omplaceret

Der er fundet et nyt hjem til Bella!

En omplacering kan skyldes at hunden ikke kan anvendes til parring eller at hunden er kommet retur fra en familie som ikke længere kan passe hunden. Omplaceringshunde er højt elskede hunde og kan være de bedste fra kuldet…


# Bella
, tæve, ca. 2 år, sheltie, zobel, amerikansk linie. Bella skal ikke anvendes i vores avlsprogram. Vi håber, at hun må få et langt og godt hundeliv som familiehund. Bella er vokset op hos os i familien, siden hun var 12 uger gammel, hvor vi hentede hende i Spanien. Bella er en højt elsket og meget fin hund. Bella er særlig udvalgt hos meget anerkendt kennel i Spanien med henblik på avl. Det er med stor sorg, at vi sætter Bella til omplacering.

Vi har som kennel fokus på avl og fokus på at finde en god familie til hunden, så hunden får et godt hundliv.

Kontakt os hvis du er interesseret i en hund. Vi kan have kendskab til gode hunde som skal omplaceres og som ikke bliver annonceret på nettet.

2 tanker om “Bella er omplaceret”

  1. Kære Trine og Martin
    Jeg og mine tre børn har længe snakket om at få hund. Jeg vender ofte tilbage til sheltien – en kollega har to og min datters veninde har én. Vi kender dem som nogle rolige og afbalancerede hunde.
    Hvordan vil I beskrive jeres flotte Bella?
    Vi ønsker os en rolig familiehund, som også er med på noget leg og hygge med børnene. Og så skal den kunne være alene hjemme otte timer, fire dage om ugen.
    Vi bor i Grenaa og bruger skov og strand meget i weekenden, hvor vi vil elske at have en hund med på tur.
    Jeg er interesseret i en voksen hund, fordi jeg nok må erkende, at opgaven med en hvalp kan være lige stor nok, når jeg er alene med tre børn på 7, 9 og 13 år.
    Jeg kender ikke prisniveauet for en voksen hund, hvad er prisen for Bella?
    Håber I vil skrive lidt om Bella og give mig en tilbagemelding på om hun vil kunne trives i en familie som vores 😊
    Mange hilsner
    Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *