K9 Biathlon på Rosenholm 2019

Igen i år er vi at finde på hundedagene på Rosenholm fra den 31/5 til 2/6-2019.

Vi er stolte over måtte hjælpe Lotte og Topper med opbygning og gennemførsel af dette store arrangement.

Vi vil primært være omkring K9 Biathlon som afvikles over hele området, men vi er ved start/mål bag den gamle stald på højre hånd efter vandet set fra hovedindgangen.

Vi håber at se mange af jer på messen.

https://www.facebook.com/events/290149634994034/?ti=cl

Solveig og Norma bedømt

Solveig er udstillet på DKK hyrde udstilling i Bjæverskov marts 2019 og blev bedømt af svensk dommer som SL:

“4½ måned gammel, meget feminin, feminint skåret hoved, tilstrækkelig næseparti og underkæbe, skal blive mere flad i skalle, meget mørke og tilstrækkelige mandelformede øjne, god størrelse på ørerne, men lidt ustabile i dag, god proportionalitet i krop, skal ønske lidt mere af hende, mere hals, meget god benstamme og brystkasse.”

Norma er udstillet på DKK hyrde udstilling i Bjæverskov marts 2019 og blev bedømt af engelsk dommer, Christina Bailey som Excellent:

“Very pretty tricolor with rich tanmarkings, very nice outline, good head, neck and front, good chest, form topline, moves well.”

Bella er omplaceret

Der er fundet et nyt hjem til Bella!

En omplacering kan skyldes at hunden ikke kan anvendes til parring eller at hunden er kommet retur fra en familie som ikke længere kan passe hunden. Omplaceringshunde er højt elskede hunde og kan være de bedste fra kuldet…


# Bella
, tæve, ca. 2 år, sheltie, zobel, amerikansk linie. Bella skal ikke anvendes i vores avlsprogram. Vi håber, at hun må få et langt og godt hundeliv som familiehund. Bella er vokset op hos os i familien, siden hun var 12 uger gammel, hvor vi hentede hende i Spanien. Bella er en højt elsket og meget fin hund. Bella er særlig udvalgt hos meget anerkendt kennel i Spanien med henblik på avl. Det er med stor sorg, at vi sætter Bella til omplacering.

Vi har som kennel fokus på avl og fokus på at finde en god familie til hunden, så hunden får et godt hundliv.

Kontakt os hvis du er interesseret i en hund. Vi kan have kendskab til gode hunde som skal omplaceres og som ikke bliver annonceret på nettet.

Excellent til Norma

I juniorklassen har Norma fået Excellent (fortrinlig) på DKK skue for en hund, som kommer meget tæt på den ideelle standard, som fremvises i fortrinlig kondition, har et harmonisk, velafbalanceret temperament og er af høj klasse.

Norma modtog bedømmelsen Excellent i juniorklassen på DKK skue i Nykøbing Mors af dansk dommer i januar 2019:

“1 år gammel feminin tæve af god størrelse, feminint hoved og udtryk med stærk pigment korrekte ører og korrekt saksebid, god hals og overlinie, velansat hale, god dybde og længde på bryst, gode benstammer med korrekt flade poter, veludviklet pels, bevæger sig med gode skridt, endnu lidt tæt bagi.”

Hvalpe i 2019

Maggie er parret med Chucky (fantastisk flot zobel) fra Shamrock Shelties ved Frankfurt i Tyskland primo november 2018.

Vi forventer, at have hvalpe klar til nye hjem omkring uge 11/2019. Hvalpene vil sandsynligvis komme i farverne tricolour og zobel.

Det ser desværre ud til at Maggie ikke får hvalpe i starten af det nye år. Derfor afventer vi næste løbetid eller måske bliver det Bella’s tur.