DKK aftale

En hundehvalp skal være mindst otte uger, før den må flytte til sit nye hjem. Dansk Kennel Klub (DKK) anbefaler 10 uger og 12 uger er ikke unormalt i udlandet. Mine hvalpe kommer typisk hjemmefra efter 9-10 uger.

Hvalpene stambogsføres i DKK. Stambogen er dit bevis på, at hvalpen er raceren. Alle hunde skal registreres i Dansk Hunderegister.

En sheltie koster 16-23.000 kr. alt efter kennel og landsdel. Min pris ligger indenfor dette spillerum. Prisen oplyses ved møde mellem mig og køber.

Jeg tager et reservationsgebyr på 5.000 kr. som betales ved aftale om køb af hund. Restbeløbet betales, når du henter hvalpen. Hvalpene bliver fordelt i 8. uge og kan hentes i 10. uge.

Jeg anvender en DKK købsaftale med tilføjelser for at sikre hvalpen et sund og godt hundeliv med aktivitet, træning og pleje. Samt gensidig aftale om hele pakken hos Agria Dyreforsikring der første år.

Når du henter din hvalp, får du stambogscertifikatet, DKK stambog, hundepas, hvalpefoder til mindst den første uge og en pakke med en masse gode ting til din hvalp. Ejerskiftet sker elektronisk og du modtager det direkte fra DKK med posten. Mine hvalpe er vaccineret, chippet, ormekure, øjenlyst og DKK stambogsført.

Se video om hvor meget en hvalp kan lære