Valg af hund

At anskaffe sig en hund er en stor beslutning, som du ikke bør lade være op til tilfældigheder. 

  1. Må du have husdyr, hvor du bor? Hvis ikke, så flyt!
  2. Har du penge til at købe en hund? Hvis ikke, så spar op! Det er ikke købspris, men omkostninger til foder og dyrlægeregninger som fylder mest. Så fokus på størrelse og gode gener!
  3. Racehund eller gadekryds? Uden stambog ved du ikke om der er indavl, genfejl, hvilke sygdomme du skal være opmærksom på eller hvilken del af gadekrydset som er dominerende.
    Køb altid en racehund (DKK), for så ved du, hvad du får og ikke bare en nuttet hund…
  4. Hvilken hund skal jeg vælge? Der findes 10 hundegrupper, med hver deres særlig træk og oprindelse. Skal du bruge en hund til jagt, så vælg en hund i en af jagthundegrupperne. Ønsker du en selskabshund, så vælg en hund i selskabshundgruppen, etc. Når du har fundet den rette gruppe / type hund, så læs mere om gruppen og hold dig til den gruppe. 
  5. Grupperne har træk med betydning for udseende, sundhed, temperament, intelligens, størrelse, aktivitetsniveau, pelspleje…
    Sheltien er en hyrdehund (gruppe 1).
    • Instinkter ligger i hundens gruppe. Vær åben og fraskriv ikke en hund på baggrund af spids eller flad næse – måske er det den helt rette hunderace for dig! At fravælge en speciel hunderace / hundetype på forhånd er ikke klogt. 
      Sheltien er en trofast hyrdehund, som samler og elsker sin familien. Sheltien har et blidt og sødt udtryk, som afspejler dens natur.
    • Sundhed skabes på avl af sunde hunde, så sygdomme fravælges.  Nogle racer lider af hoftedysplasi, progressiv retinal atrofi (PRA), grå stær, øreinfektioner, hudlidelser, problemer og sygdomme på øerne og øjenlåg, oppustet mave, epilepsi, glaukom, gum-problemer, dårlig ryg, døvhed, nyre-sygdom, diabetes etc.
      How sheltien skal man være opmærksom på øjensygdomme og lansetænder. Vi avler kun på sunde hunde, som er fri for øjne, hofte- og knæledsproblemer. Lansetænder er genetisk og også har vi fokus på avlsmaterialet.
    • Godt temperament og mentalt afbalancerede hunde skabes gennem prægning og socialisering. Nogle hunde har et stædigt sind og andre et blidt sind.
      Sheltien har en blidt sind og er derfor meget let at opdrage. Den er reserveret overfor fremmede og elsker sin familie/børn. Vi lægger stor vægt på prægning/stimulering og bruger meget tid på det, så du får en afbalanceret hvalp med et godt temperament.
    • Intelligens. Ikke alle hunde er lige kloge og det har stor betydning for hvor meget der skal øves og trænes med en hunden. Den klogeste hund er en border collie og den afghanske mynde ligger i den anden ende af skalaen.
      Sheltien er den 6. klogeste hund, som med meget få indlæringer kan lave øvelserne rigtige. Det gør den særlig velegnet til utrolig mange aktiviteter, men den er også en familiehund, der vil lege og have det sjovt.
    • Størrelsen har primært indfyldelse på, hvor meget foder, der skal købes og hvor meget plads hunden kræver i hjemmet/bilen. Nogle mindre hunderacer kan være fysisk skrøbelige/ sårbare med mindreværdskompleks over deres størrelse, hvorimod store hunde skal have en del mere plads at bevæge sig på og kan virke aggressive og dominerende.
      Sheltien vejer ca. 9 kg og har en højde på ca. 35 cm. Den spiser ca. 100 gram foder om dagen (afhængig af fodertypen). De er ikke specielt skrøbelige og har ikke særlige mindreværdskomplekser.
    • Aktivitetsniveau handler om hvor meget tid du skal bruge på træning, stimulering og bevægelse i dagligdagen. Alle hunde (uanset race, alder, køn og størrelse) skal have motion, men nogle racer krævner mere end andre. 
      Sheltien elsker aktivitet, men er samtidig også en rolig og stille hyggehund. Den er typisk aktiv i 15-25 min. og kan så falde til ro i flere timer. Sheltien er IKKE meget aktivitetskrævende, men er IKKE en ren sofahund.
    • Pelspleje har betydning for hvor meget tid, du skal bruge på at børste, trimme eller klippe. 
      Sheltien fælder ca. 1 gange om året og er en hunderace som mange allergikere kan tåler. Sheltien bør børstes med fokus ved ørerne hver uge. Den kan trimmes ved øre og poter, når du alligevel klipper negle på den. Sheltien er IKKE meget pelskrævende, men al pels skal plejes uanset type.
    • Køn handler ofte om blodpletter ifm løbetid eller markerings-tis og hvor meget de strejfer. Tæver siges at være mere allergivenlige.
      Sheltien strejfer ikke og der er ikke stor forskel på de to køn. Køn har kun betydning i forhold til avl.
  6. Hvor køber jeg så en hvalp? På www.koebhund.dk finder du både hvalpe til salg og planer om næste kuld, men mange hvalpe bliver slet ikke slået op. Selvom vi har haft flere kuld har vi endnu ikke annonceret.
    • Besøg flere kenneler, uanset om de har hvalpe eller ej. Spørg dem hvilke andre kenneler, de vil anbefale?
    • Find den rette kennel. Stueopdræt kontra stordrift/ hvalpefabrik? Har de kennelmærke og opdrætteruddannelse? Er der tid til stimulering og prægning? Hvilket prægningssystem arbejdes der efter? 
      Jeg har stueopdræt, børn, kennelmærke, opdrætterbevis og fokus på sundhed og temperament (stimulering og prægning) efter Puppy Puzzle metoden.
    • Besøg kennelen flere gange og se hvor tæven og hvalpene bor, leger og sover.
      Mine hunde sover og bor i huset sammen med mig, så de bliver stimuleret og præget til et sundt og godt hundeliv.
    • VIGTIGT – Jeg giver aldrig tilsagn på om du må købe en hvalp før nogle dage efter du har besøgt mig. Både du og jeg skal sove på det.

Hvis du fortsat er i tvivl, så kom og få en snak!