Alene hjemme

Allerede i den første uge, skal du lære hvalpen at være alene hjemme. Gå ud af døren uden at sige farvel eller andre ting.

Vent et til to minutter og gå ind igen – som hvis du gik ud med en affaldsspand. Det kan øges gradvist til halve og hele timer. Lad radio og lys være tændt så oplever hvalpen ikke et afskedsritual.

Når du kommer hjem til hunden, bør du ignorere hunden de første minutter, så den oplever, at det, at du går og kommer tilbage er en naturlig ting. Hvis du ”overfalder” hunden med glæde for at se den igen, risikerer du en hund, der kan blive angst for at være alene.

Dette er en af de vigtigste øvelser du skal bruge.