Nej-godbid

Det er meget vigtigt, at du lærer hunden betydningen af “ja” og “nej”. Denne øvelse “Nej-godbid” lærer hunden begge dele.

Hold en godbid i hånden og sig ”ja”. Lad hunden tage godbidden og ros den.

Efter 5-10 gange ”ja-godbidder”, holder du en ”nej-godbid”. Når hunden forsøger at tage godbidden, blokerer du forsigtigt med hånden, samtidig med, at du gentager dit stop-ord. Når hunden trækker sig bare en smule tilbage, ophæver du blokaden. Hver gang hunden prøver at tage godbidden, blokerer man med hånden og gentager stop-ordet.

Det er en god ide at sidde på gulvet, så du ikke skal bukke dig ind over hunden, men kan nøjes med at blokere med din hånd. Slap af og lad tiden arbejde for dig.

En ”Nej-godbidden” aldrig bliver til en ”ja-godbid”. Under øvelsen skal du ikke kalde på hunden. Øvelsen stopper med, at du tager den forbudte godbid væk, men først, når hunden har opgivet at tage den og kanaliseret sin energi væk fra den ”forbudte godbid” eller hvis hunden går væk.