Hundebid

Hvalpe bider – men de er jo også kun små børn! NEJ, en hund skal ikke bide! Du skal som hunden “mor” lærer hunden, at den ikke må bide.

Er bideriet selvforskyldt (du har opsøgt hvalpen og ikke omvendt), så bliv passiv, når hvalpen bider dig. Forsøger du igen at kæle hvalpen (efter den er holdt op med at bide dig) og det samme sker, skal du holde op med at kæle hvalpen – så rejs dig og gå væk fra hvalpen

Hvis du sætter dig ned til hvalpen og inviterer den til at være sammen med dig og den begynder at bide i dig, afled da bidetrangen med en bold, bidereb eller andet. Leg en blid trækkekamp, hvor du med den ene hånd hiver lidt og med din anden hånd kæler for hvalpen. Lad hvalpen vinde af og til og animér den ind til dig igen

Hvis du under leg bliver bidt af hvalpen, kan du sige ”AV!!!!” og blive passiv. Hvalpen vil genkende denne attitude og vide, at den har været for hård ved dig. Derved udvikler hvalpen et ”legebid”

At ”pinne” betyder, at man holder hvalpen blidt over næseryggen. Pinningen skal ske imens hvalpen bider. Lav en knurrelyd eller sig ”Neeej” samtidig med, du pinner hunden. Slip derefter hurtigt og forhold dig passivt eller afled hunden med legetøj

Et ”Nej” kan stoppe en adfærd midlertidigt, men det giver ikke hvalpen en ide om, hvad den så må. Vis hunden, hvad den må bide i umiddelbart efter eller afled den med godbidder, som kastes på gulvet, så hvalpen kommer på andre tanker.